Nyt fra Tandplejeren

Artikel taget fra Politiken 19.11.2016

Hvis fluor er gift hvad laver det så i vores tandpasta?

Mange danskere fravælger fluor i tandpasta, fordi de er bekymrede over den tilsatte fluor. Politiken har fået forsker til at skære ud i pap, hvad der er op og ned. Og hvorfor folk i Vordingborg får mere fluor i kroppen end noget andet sted i landet.

Syv ud af ti tandlæger har haft patienter med huller i tænderne, der bruger naturtandpasta eller hjemmelavet fluorfri tandpasta.

Ifølge en samlet stand af tandeksperter er det netop fluor i tandpasta, der er effektivt til beskyttelse mod huller i tænderne.

Politiken har spurgt lektor Alan Richards, Sektion for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet og forfatter til kapitel om tandpasta i en lærebog om fluorid, hvad dælen, der er op og ned i de mange syn på fluor.

Hvad er fluor?

»Det er faktisk forkert at sige, at der er fluor i tandpasta. Teknisk hedder det fluorid, da det er i en kemisk forbindelse med et metal«.

» Fluor og klor er eksempler på grundstoffer og giftige gasarter. Begge gasarter kan slå folk ihjel. Men når klor går i forbindelse med et metal, bliver det til natrium klorid, altså ganske almindeligt køkkensalt. Så klorgassen er farlig, mens natriumklorid, altså køkkensalt, er livsvigtigt og ufarligt. Men som med alt andet kan ufarligt køkkensalt blive farligt, hvis du spiser det i meget store mængder. Sådan er det også med natrium fluorid i tandpasta, der altså er en kemisk forbindelse mellem fluor og et metal«.

»Det er ikke den farlige fluorgasart, der forekommer i tandpasta, men natrium fluorid, der er helt ufarlig i de mængder, som vi bruger. Men alt kan jo blive sundhedsskadeligt, hvis vi indtager det i enorme mængder – også postevand. Vi har brug for to liter vand dagligt, men dør, hvis vi drikker 20 liter på en dag. Sådan er det også med fluortandpasta«.

Er fluorid i tandpasta gift?

»Nej ikke i de mængder, hverken børn eller voksne indtager via tandpasta. Teoretisk set skal et barn spise mere end to hele tuber, før vi kan tale om, at fluorid i tandpasta kan være livsfarligt. Voksne skal endnu højere op. Derfor er det også urealistisk at tale om, at tandpasta udgør en sundhedsrisiko, da det vil kræve enorme mængder tandpasta indtaget på én dag. Spiser du en hel tube på fem minutter, får du ondt i maven, men du hverken dør eller bliver permanente skadet. Og hvem spiser også en hel tube på en dag?«

Får vi også fluor andre steder fra, som også er med til at beskytte vores tænder?

»Ja, det findes i vores helt almindelige drikkevand. Og havvand. Men i små mængder og indholdet af fluorid i drikkevandet varierer. Koncentrationen i Vordingborg og Sydsjælland er højere end i resten af landet.«

»Derfor havde færre borgere i Vordingborg også huller i tænderne, før der kom fluorid i tandpasta. Det er veldokumenteret. Så man kan ikke undgå fluorid. Nogle steder, visse stater i USA og Irland, tilsættes fluorid ligefrem til drikkevandet for at undgå huller i tænderne«.

Hvis der allerede findes fluorid i drikkevandet, så kan vi vel undgå det i tandpasta?

»Nej, det bør vi ikke. Vi får en større koncentration med fluorid i tandpasta, og når vi så samtidig børster tænderne, så har det den fantastiske effekt, at de bakterier, der medvirker til at lave hullerne i tænderne, børstes væk«.

Er de hormonforstyrrende fluorstoffer, forskere advarer imod, de samme som den fluor, der kommer i vores tandpasta?

»Nej. De hormonforstyrrende fluorstoffer er ikke dem, vi får i munden fra vores tandpasta. Det er to vidt forskelligt kemiske stoffer, men som begge i udgangspunkt stammer fra grundstoffet fluor. De farlige fluorstoffer der er mistænkt for skadelige virkninger, er kemisk forbundet med helt andre stoffer end den fluor, der er i tandpasta«.

Er det rigtigt, at fluor har været brugt som rottegift – hvorfor putter vi det så i munden?

»Ja. Fluor og forskellige fluorforbindelser bruges i mange lande som rottegift. Men igen, det handler om koncentration. Har du fået en blodprop, får du blodfortyndende medicin. Det er godt og livsvigtigt. Men det samme aktive stof, der giver patienten den gode blodfortyndende effekt, bliver brugt i rottegift, men i meget større koncentrationer til dræber dyret. Det handler alt sammen om mængde. Men vi bruger uendeligt lidt fluor i tandpasta – 1000 milliontedele. Altså uendeligt lidt, men nok til at virke mod huller i tænderne«.

Hvor meget tandpasta skal der til, før fluor i tandpasta bliver usundt/sundhedsskadeligt?

»To hele tuber kan potentielt være livsfarligt for et helt lille barn. Små børn skal heller ikke have for meget fluortandpasta, da fluorid kan hæmme væksten af de tænder, der endnu ikke er dannet eller brudt frem.«

»Derfor lyder rådet, at alle børn i før-skolealderen kun skal have en lillefinernegl fluortandpasta, da for meget fluorid kan give hvide misfarvninger på tænderne. Færdigudviklede tænder kan ikke skades, derfor er det kun små børn, der skal bruge fluortandpasta i meget små mængder«.

Hvad sker der med fluorid i kroppen?

»Fluorid ophobes hele livet i vores knogler. Fluortandpasta eller ej. I de må mængder, som vi udsættes for, er det ufarligt. Også hvis du bruger fluortandpasta. Men visse steder i Afrika og Indien er fluorkoncentrationen så enormt høj, at det kan give knogleproblemer. Og vi ved en masse om det. Derfor kan vi ud fra al tilgængelig viden fastslå, at fluorid på ingen måde er et problem i Danmark, heller ikke i Vordingborg med den høje koncentration.«

»Jeg har selv været med til at måle det i alle aldersgrupper. Vi er slet ikke i nærheden af de grænseværdier, der konservativt indikerer, at det kan være farligt. Vi er der slet ikke«.

Bør man bruge fluortandpasta, hvis man har sunde tænder og en god mundhygiejne?

»Ja, det synes jeg. Folk må jo gøre, hvad de vil. Men forskningen i fluortandpasta på verdensplan er så enormt overbevisende, at ingen seriøse forskere betvivler resultaterne. Der er mindst 100 forsøg globalt, hvor folk har børstet tænder med og uden fluortandpasta, og det var tydeligt, at der var langt flere huller, hvis ikke man brugte fluortandpasta. Det er almen accepteret på tværs af verden.«

»Derfor må der nu til dags heller ikke laves forsøg, hvor folk skal undlade at bruge fluortandpasta i videnskabens navn, da det anses for uetisk. Vi må heller ikke lave forsøg, hvor mennesker fratages vitaminer, som vi ved, de skal have, hvis vi eksempelvis igen vil dokumentere, at et konkret vitamin er vitalt. Sådan er det også med fluorid i tandpasta. Uden fluorid ville mange flere have huller i tænderne. Derfor har børn i dag også langt færre huller på grund af den store udbredelse af fluortandpasta, end for 40-50 år hvor den endnu ikke var markedsført«.

Hvad synes du om hjemmelavet tandpasta?

»De må gøre, hvad de vil, men jeg vil advare imod det. Dels kan der være problemer med bakterier i de hjemmelavede, dels kender vi ikke langtidseffekten af kokosolie og natron. Der findes ingen troværdig forskning, hvor mennesker over en længere periode har brugt disse ingredienser til tandbørstning. Så nej, jeg vil ikke anbefale det«.