Ny viden og behandling af parodontitis. En ikke- kirurgisk behandling

Får du løbende parodontosebehandlinger, kan du som noget nyt behandles med Emdogain Flapless. Emdogain produceres af det verdenskendte dentalfirma Straumann. Produktet består af emaljeproteinet Amelogenin, som fra naturens side indgår i dannelsen af tandemaljen. Amolegenin er yderligere et parameter i væksten og dannelsen af rodcement, rodhindefibre og kæbeknogle. Emdogain har til formål at genvinde den tabte knogle og derved forbedre prognosen for dit tandsæt. Før behandlingen med Emdogain Flapless skal der over en given periode være udført parodontosebehandling med almindelig dydberens. Den givne periode kan variere fra person til person og afhængigt af sygdomsbilledet. Der skal være tale om et vertikalt knogletab med en lommedybde på 5-9 mm. Behandlingen er en ikke kirurgisk behandling, hvilket betyder at den foregår under lokalbedøvelse og uden operation. Er knogletabet på de bagerste tænder med rodinvolvering (furkaturinvolvering), bør behandlingen dog foregå som en kirurgisk parodontoseoperation, hvori produktet også kan anvendes.

Lyder dette som et interessant tiltag til din paradentosebehandling og er du nysgerrig på at vide mere er du velkommen til at ringe eller skrive til klinikken. Du er også velkommen til at snakke med din tandlæge/tandplejer ved næste eftersyn