Implantatbehandlinger

Vi kan tilbyde behandling med implantater. Tandimplantater kan erstatte én eller flere manglende tænder.

Selve tandimplantatet består af en titaniumskrue, der sættes i kæbeknoglen. Dette sker ved en mindre operation under lokalbedøvelse. Ovenpå implantatet sættes en krone, og mangler der flere tænder, kan der bygges broer eller laves proteser.

Fordelen ved implantater er, at de vil føles og se ud som dine egne tænder.

Selve indsættelsen af tandimplantatet udføres på klinikken i Hørsholm af vores kæbekirurg Thorkild Knudsen. Thorkild har stor erfaring med implantatbaseret oral rehabilitering og udfører alle former for oralkirurgiske indgreb.

Kunne du tænke dig en behandling med tandimplantater, eller har du spørgsmål til en sådan behandling, er du velkommen til at kontakte klinikken for en samtale med os. Gennem en samtale og forskellige undersøgelser kan vi tilpasse behandlingen til dine behov og ønsker. Vi laver selvfølgelig altid et skriftligt overslag, inden vi går i gang.