rodbehandling

Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles?
De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) er nået ind til nerven. Derved trænger bakterier ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen har ligget meget tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag. Tænder der er behandlet med krone, kan også have risiko for at skulle rodbehandles hvis nerven har taget skade.

Årsagen til betændelse i nerven, er bakterier og deres affaldsstoffer. For at undgå at bakteriernes affaldsstoffer breder sig ud i tanden og udvikler rodspidsbetændelse, er en rodbehandling nødvendig. Har betændelsen udviklet sig til rodspidsbetændelse, kan tanden stadig reddes med en rodbehandling.     
                                           

Symptomer
Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad, da smerten opfattes forskelligt fra person til person. Tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen, eller den kan opfattes som hovedpine. En nervebetændelse giver typisk smerte ved kulde og varme. En rodspidsbetændelse derimod giver oftest intet eller kun ringe ubehag, tanden er måske lidt øm, når man tygger, og den kan skifte farve. En rodbetændelse kan ses på et røntgenbillede – hvilket ikke er tilfældet ved en nervebetændelse. En rodbetændelse kan udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feberudvikling. Hvis det ikke er muligt at starte en rodbehandling, kan der gives antibioticum. Dette er en kortvarig lindring og erstatter ikke rodbehandlingen.
 

Hvordan udføres en rodbehandling?
Når tandlægen starter en rodbehandling, sker det ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen. Tandlægen fjerner den betændte nerve og bakterier, og der renses ud med rodfile til den ønskede dybde og størrelse. Det er almindeligt, at rodkanalen desinficeres i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke altid kan gøres færdig på ét besøg. Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale (guttaperka) og rodfyldningscement. Dette skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan man kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende.

Behandlingen udføres under lokalbedøvelse og er stort set smertefri. En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en nerve- eller rodbetændelse. Der kan ikke gives en garanti for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.
 

Efter rodbehandlingen
I et par dage efter rodbehandlingen, kan man opleve forbigående smerter. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte sin tandlæge. Efter en observationsperiode på 6-9 mdr. tages et røntgenbillede, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende.

En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet. Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste
en rodbehandlet tand, så den flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig meget lille.

I visse tilfælde kan man ikke udføre en normal rodbehandling. Det kan bl.a. skyldes, at rodkanalen er så snæver, at tandlægen ikke kan komme til at rense den med sine instrumenter. I disse tilfælde bliver det nødvendigt at fjerne betændelsen med en operation.